Minder fra min tid som tjenestekarl

Minder fra min tid som tjenestekarl hos Peder Møller Rasmussen,

BAUNGÅRD, BREDSTEN SOGN fra 1-4. 1950 til 1-11. samme år.

Jeg havde været på Vesterlund Ungdomsskole om vinteren 1949-50 og havde fået pladsen på grund af gårdejerens sygdom om vinteren og havde brug for en yngre karl til hjælp, af samme grund havde  Peder  ringet til min Far da han havde hørt jeg skulle have en plads for sommere.

Så en søndag jeg var hjemme fra Vesterlund cyklede jeg op på gården og aftalte lejemålet lønnen var 1700 kr. og hvis han blev  glad for mig og jeg var en villig dreng til at hjælpe ham var der en 50 kr. mere i udsig til udbetaling 1. -11 så der var jo noget at stile efter. Jeg ville ellers have haft 1800 kr. men det ville Peder også gerne give ,men kunne umulig få Gården til at give mere end de 1700 kr. SÅ derfor.

DA jeg blev vist rundt på gården og vi kom til hestestalden en særdeles flot hestestald, sagde

Peder her vasker i jer så ,der er godt nok kun en vaskefad,

Men i behøver jo heller ikke at vaske jer samtidig, så det gik også fin.

JEG cyklede så op på Baungård der godt middag 1-4 da den anden karl Kresten gik og harvede ned 3 heste ned mod Balle vinkede han efter mig og sagde jeg godt kunne harve en stund da PEDER var med Naboen Frode Kristensen ude og købe en oldenbuger Hingst så hans (Krestens) så havde noget at se til hjemme på gården så derfor skulle jeg jo i gang selv i det dengang ”PÆNE” tøj .

Da Kresten kom tilbage sagde han at METHA havde kaffen klar så jeg gik jo ind til METHA der bød velkommen og der kunne jeg så se hvad det var Kresten havde så travl med jo drikke kaffe.

METHA mente nu det var en meget lille karl Peder havde lejet bød mig til bords og kom med 2 stykker CHOKOLADE KIKS KAGE og sagde du kan vist godt spise 2 stykke så du nu kan vokse.

Kresten stoppede harvningen ved fodertid og jeg fik den gamle ”ØG” og fjedervognen til at hente min skab derhjemme i Ollerup,

Så var det klaret, Peder kom hjem og vi skulle hejse mit skab op gennem en luge over porten skabet og mine personlige ting skulle stå ude på loftet da der ikke var plads  i selve karle kammeret, det vænnede jeg mig også til der var bare ingen lys derude ,men det var jo sommer, næste dag var søndag og jeg vågnede ved at Peder kaldte. Godmorgen så står vi op  og jeg var rædselsslagen jeg havde aldrig hørt Far kalde på os om morgenen, men sådan var det jo her ,morgen arbejdet var færdig og så fik KRESTEN fri resten af søndagen, dengang var der jo ikke noget der hed fri fra lørdag aften. Kun meget få steder. men så moderne var PM jo ikke.

Så var der jo kun 3 arbejdsdage til påske. Peder sagde ikke meget i det daglige, men mandag morgen sagde han da al kornet skal i jorden inden påske så vi måtte jo ud med 2 spand heste Kresten havde de to unge heste for sæddækkeren og jeg havde den Gamle som enspænder for Pikharven, men tømmen var ikke så lang så¨jeg gik mellem hesten og harven og ikke bag harven, i dag ser jeg jo hvor farlig det nu var. Men det gik jo, kornet kom i jorden og så på en regnvejrsdag sagde Peder jens du kan godt muge úd  i de rum kalvene og småkvier havde gået hele vinteren så der var et ordentlig lag og ved middagsbordet spurgte PEDER er du færdig med at muge ud Jens, men jeg manglede 1 boks endnu, men sagde da til Peder jeg har kørt 36 trillebørfulde ud indtil nu.

Peders komantar var ”DET VAR DA GROV VAR DER SÅ MEGET MØG DER” så jeg forsatte om eftermiddagen og ved aftenfodringen sagde PEDER de blev nu noget små nu, de går så langt nede de kalve.

Daglig dagen var jo nu godt i gang og jeg syntes det var fantastisk al det arbejde Peder kunne få til side og forstod at få os i gang ligeså

EN af de første dage sagde han til mig JENS husk altid at have en 3tommer søm ,en kniv +en stykke snor i lommen, så klare man mange ting!

Møddingen skulle jo også køres ud der kørte vi med 2 spand og 3 vogne Kresten læssede jeg kørte imellem og Peder ragede det af ude på marken en gl. regel der var 7 råger på et læs.

Da møddingen var tømt skulle det jo spredes det gjorde PEDER og jeg Kresten pløjede det ned, men det med at sprede var nu ikke nem da der manglede et grebtand på grebene jeg påtalte det megen stille, men Peders komantar var så spreder vi bare lidt hurtigere så mærkes det ikke der mangler en grebtand sagde PEDER?

Nu var det store ryk ind med markarbejdet næsten overstået der skulle jo sås roer og laves indhegning og det blev mit arbejde , men det var nu ikke nem  for karlen fra sidste år havde kasseret alt det rustne pigtråd og pæle som  var knækket smidt  i dammen ude på marken så det skulle op og genbruges, jo Peder var meget for genbrug, men en dejlig ting lærte Peder mig det har jeg selv brugt hele min tid som landmand det var at slå hegnspælene i jorden først med en jernstang at lave et hul i jorden og derefter slå pælene i, Køerne kom på græs kvierne ligeså det klarede Peder selv uden hjælp fra os karlenes medvirken.

Der skulle også optærskes kornnege det var ikke hver år fik det gjort en gammel sige er hvor der ikke blev optærsket  var gårdejerens mus var altid fede.

Det var jo tegn på velstand.

Så skulle roerne jo renses og det var før man sprøjtede for AGERKÅL så det var næsten umulig at se roe rækkerne, så det blev sådan jeg skulle trække hesten  og Kresten styre Radrenseren ,for som Peder sagde 4 øjne ser bedre end 2 øjne,’

Da vi så kom hjem til middag spurgte Peder hvordan går det jo svarede Kresten hvis jenses og mit venskab bestå rensningen af roer tror jeg nok det skal gå, men selve radrenseren  er nu ikke noget at prale af gammel og slidt.

NÅ sagde Peder det er da mærkelig den er da ellers lavet ved JERLEV smed i 1916.så der skulle jo ikke være noget at komme efter.

Vi kom jo i gang med at tynde  roerne ud og der fulgtes vi ad alle 4 først KRESTEN så Peder dernæst METHA og sidst mig. Der blev ikke sagt meget, men en dag da vi gik ude i roerne ude ved højen fra kl-.13 og kvart over 5 kom rutebilen, da sagde Metha

HVA VAR DET DU SAGDE PEEDER????  a så æt nøj ,men a vil hjem til æ kyer  nær at komme tæ æ æden, så vidste vi da det

Så cyklede han hjem og ud til St.Ballegårds skel og fik kørerne hjem , så var kl. jo snart 18 og vi holdt fyraften det vil sige jeg skulle jo være en flink og villig dreng så jeg skulle jo i stalden og hjælpe med aftens arbejdet og nu gruede jeg for at METHA viste sig på den fine trappe og RÅBTE så højt hun kunne PEEEEEder der er ingen vand,!!!så måtte vi standse malkningen og flytte malkmaskine motoren over så der kunne Pumpes vand det var træls ,men Peder sparede jo dermed 1 motor.

Men Methas komantar var altid: A VEL DÆLEME HAV VAND NÆE A MANGLER DET,

EN dag ved middagsbordet sagde KRESTEN han havde hørt at skattefolkene i Bredsten havde indkaldt Smeden GEHARDS hovedbog. Rolig kom der fra Peder nåååååår  så var det derfor jeg fik brev den anden dag   at de skattefolkene ville hæve mit privatforbrug med godt 3000kr jeg har vist glemt at meddele jeg har jo fået lavet badeværelse. Ja sådan kunne det jo gå dengang  ??gik den så gik den. men ikke altid, men det var nu meget brugt før der blev regnskabspligt !!!

KRIGEN var jo nu på afstand og der kom nu gang i nye ting igen man kunne købe og få lavet.

Ja selv om der nu var både badekar og dejlig badeværelse på gården var det ikke noget karlene blev tilbudt, det var ikke bare på BAUNGÅRD  der var sådan ,men alle steder, badeværelset var dengang et meget fin sted som under 10 % alle gårdene havde og i 1960 var det 15 % der havde vandskyllende kloset. I dag forstår man det ikke.

Men jeg kender da steder hvor mand og kone i dag har hver sit toilet og bad.

 

HØ HØSTEN stod for døren og der havde Peder jo nogle meget gode HØ stativer til at hænge høet på når det var tjenligt det var nogle han havde lavet til at tørre Hvidkløveret på da han var en meget ivrig med at have en mark med disse frø, da det var en afgrøde der kunne give rigtig godt jeg husker han fortalte et år kunne han klare alle gårdens udgifter med de penge han fik ind før frøerne, men herom senere.

Høet skulle jo når der var tjenlig køres ind og det var en fredag vi kørte med 2 vogne Peder forkede i marken Kresten læssede på vognen og kørte det hjem og skiftede vogn

,METHA forkede ind på loftet  og jeg skulle så sætte det i den anden ende af loftet og Peder havde sagt tramp det  nú godt jens ,men det var der ikke tid til, kl. ca. 3 da Kresten kom hjem med et læs var PEDER gået bagefter ind og vaskede sig og klædte om og kom ud og sagde jeg skal til København og skyde her lørdag søndag ,men det er jo dyrskue i morgen så må i jo se om der bliver tid at komme derud, men en, af jer skulle jo gerne være hjemme og passe det, enden blev at METHA og KRESTEN  tog derud fra morgenstunden så skulle jeg rive efter med hest og hø rive på marken der var jo en del som skulle rives sammen og køre det hjem jeg kunne nå ,men det tog jo hele formiddagen at rive det

Så var aftalen at så måtte jeg tage derud om eftermiddagen og så skulle de hjem til fodertid, men det glemte de og kom først hjem ved 19 tiden og jeg havde jo fået fri så det tog jeg mig ikke af, men der rørte ikke KRESTEN at blive væk og lade køerne vente.

JA Hvidkløveret var en kapitel for sig det skulle bearbejdes med omhu først slås med Slåmaskinen så efter endags tid vendes forsigtig med en trærive det skulle gøres om natten vi startede kl. 3alle fire, men der var ikke en fultandet  rive ,altså der var knækket tænder i alle riverne så må vi jo bruge riven en ekstra gang vi skal jo have det hele vendt det havde jo været nemmere at sætte de manglende rivetænder i ,men, det var ikke Peders politik, det skulle gøres om natten når ”DUGGEN ” holdt på frøene, men jeg husker vi nød dette arbejde alle 4. NÅR vi så skulle køre det ind til tærskning lå der en stor klæde under vognen får at intet gik tabt, var vejret stabil kunne vi jo tærske det lige fra vognen ,men når det hele var tærsket og stråene på ko loftet vendte vi tærskemaskinenen om og tærskede det en gang mere så intet gik tabt det var også meget dyre frø,

Hver anden lørdag efter morgenmaden var Peder klædt om han skulle lige til Vejle mælkepengene de står så godt i LANDBOSPAREKASSEN sagde han gerne og det var jo også rigtig nok .

Der sidst i april skulle jeg køre til mølle og hente 2 sække ”KAGER” til køerne og 50 kg kød og benmel ! det er så det der bliver købt på møllen så længe køerne er på græs sagde Peder. Og grisene fik jo så syrnet mælk som proteinfoder og det var jo også noget de voksede godt af.

En ting jeg ikke huede det var når Peder sagde? jens du kan godt hjælpe Metha i haven i dag og jeg vidste jo hvad der ville ske det er jo ikke noget der er en halvstor Drengs hobby at hakke i blomsterbedene, men det gik da nogenlunde indtil Metha kom og  råbte højt DÅ SKAL DÆLEME GØRT DET ORDENTLIG JENS  A siger det ellers til PEDER så får du ikke de 50 som Peder har lovet dig ,så skal du SKU også gøre det ordentlig!!færdig. Ellers kom vi godt ud af det med hinanden METHA og mig bare det ikke drejede sig om havearbejde,

 

I den uge Kresten havde sommerferie kom der bud til Peder at forstanderen på

Ollerup gymnastikhøjskole NIELS BUCH var død og da Peder var formand for skolens bestyrelse var hans nærværelse på skolen nødvendig da der jo nu skulle ske en del derovre og  jeg husker Peder kom  ud til mig jeg vaskede arbejsdvognene i dammen ude ved vejen, men sagde at nu er det dig jens der står for bedriften de dage jeg er væk ved ikke hvornår jeg er tilbage, så ret stolt var jeg jo det siger sig selv.

Men han var der ovre nogle gange indtil der b lev valgt en ny forstander. jo gymnastikskolen var jo Peders hjertebarn der måtte han godt bruge nogen tid på.

Høsten nærmede sig og en morgen under malkningen sagde Peder til Kresten kan du lige hente hestene hjem nok trække den ene så følger de andre med og Jens står ude ved porten så de ikke forsætter mod BALLE, men Kresten lod hestene selv løbe og de drejede fra og løb over på Balle Vestergård og Kresten bagefter, jeg stod jo hvor jeg skulle  være så da Kresten kom tilbage med hestene ,var han meget vred  og skældte ud ,men vi kom ind til ”DAVRE” og Kresten havde ikke stoppet sin raseri endnu . METHA sagde  A VEL DÆLEME ÆT HA JER SKJENDESEN  HERINDE HER ER DET MIG DER BESTEMMER.FÆRDIG

KRESTEN svarede at det var utilgivelig at PEDER havde lejet en så dum dreng og have gående her hele sommeren.

PEDER kom så ind til morgenmaden, så sagde KRESTEN ikke mere og Peder heller ikke, men sagde dog i skal ud og høste for på det og det stykke, men inden i går kan i så ikke lige hjælpe med at trække ”BINDEREN ”frem så det gjorde vi ,men der blev ikke sagt noget om at nu skulle høsten i gang det var en meget gammel binder en med skærebordet i venstre side kaldet en ”LÆNGS BINDER”

Vi gik jo med LE og KRATTE og det tog og jo nogen tid rundt om 4 tdl.

Pludselig så vi nede på vejen op mod St. Ballegård  kom Peder kørende med 3 heste foran binderen og vi talte om at alt med at få binderen klar og hestene i tøj og ene mand om det  det var ellers noget der normal tog nogen tid med at smøre med det med olie og  konsistentfedt ,men ikke for PEDER han brugte ikke smørelse til en gammel binder højst en håndfuld sand eller jord , han slog BNINDEREN i TØJ som det hed sig  det var jo et år siden det sidst havde været i gang, men PÆEDER kørte 3 omgange så holdt han hestene skulle lige puste lidt, men binderen gik upåklagelig jo sagde PEDER det har den jo gjort hvert år siden 1916,så hvorfor skulle den så ikke gøre det i år???

 

Men høsten gik sin gang alle negene blev jo sat i hobe 12 nege i hver hobe så 5 skoksteder til en trave, som så skulle give 100 kg korn altså en tønde korn der var en retesnor, korn negene skulle  jo så køres ind med skiftevogn det vil sige en vogn i marken kørte så hjem med læsset og ud med tom vogn medens den så blev læsset af hjemme i laden. METHA forkede korn negene på vognen KRESTEN læssede det og kørte det hjem i laden hvor så jeg forkede af! smed negene over i korngulvet til Peder der så satte kornet i korngulvet og jeg husker PEDER sagde det er nu rart nok at have Jens til at forke af vognen jeg plejer selv at klare begge dele så kniber det jo med at følge med de som kommer med kornet og særlig gal er det når jeg også skal nå køerne med at hente dem hjem og få dem malket hvad man vist godt kan forstå ,JA Peder var en fantastisk mand til at få arbejdet til at skride og få andre til at gøre en indsat også uden man mærkede det på ham. Ved fodertid hentede jeg køerne og gav grise og kalve samlede æg ind og gjorde klar til malkningen det klarede Peder så medens jeg så klarede ar læse af og sætte kornet i korngulvet jo der var gang i det hele, og vi sluttede først da det blev mørk som jo var skik og brug i høstens tid.

så skulle der jo køres med hesteriven for at få de sidste strå og kerner med og tærske ”RIVNINGEN” var noget der støvede

Og det var så mit job at køre med slæberiveren  og det nød jeg, man skulle jo, men ikke alle rivetænde vendte nedad , men   bare sidder på riven og køre frem og tilbage det var jo nem arbejde.

EN gang skulle jeg rydde op i værkstedet og sortere det hele og hvad der ikke kunne bruges skulle jeg smide ud af døren der stod en TRILLEBØR til affald da jeg troede børen var fuld havde PEDER gensorteret det så affald blev der ikke noget at smide væk.

JO kassere noget var ikke Peders moral. NU startede så at bearbejde de tomme kornmarker og få lavet den NYE indhegning til køerne på den nye kløvermark og det var en svær opgave stadig at finde det kasserede pæle og tråd som karlen sidste år havde smidt i dammen, men Peder og jeg klarede det så det var en billig indhegning.

Vi havde også ½ tdl. Med kartofler,men naboerne havde i fællesskab en hestetrukken maskine der gravede kartoflerne op så det gik snild, fordi vi havde forholds vis stor stykke med Kartofler var fordi Peder sagde der ringer jo sommetider en fra byen der gerne vil købe en sæk kartofler, en gang ringede Blomsterhandleren ”gamle HANNE” i Bredsten og de skulle leveres det gjorde jeg med hest og vogn Hanne vrøvlede noget over kvaliteten ,men Peder skulle så når han engang kom til Bredsten hente pengene der hvad han også prøvede på, men sagde ved Middagsbordet at han havde været derhenne for at hente pengene, men jeg fik ingen penge hun ”GAMMEL HANNE” var så gal og skældte ud og ville ikke betale for de dårlige kartofler hvad jeg godt forstod ,jeg havde jo hjulpet Peder med at fylde dem i sække og det blev gjort med en skovl så en del affald var der jo med ,PEDERS komantar var

det var da skammelig?? Så gav det ingen fortjeneste.

MEN ellers skulle efterårs arbejdet i gang med at harve og pløje samt køre møg ud inden vi begyndte på roerne RUNKELROERNE DEM der senere blev kaldt BEDEROERNE der starte vi ca. 1 okt. Men første oktober var jo PEDERS helligste dag i året da gik harejagten ind, så vidt jeg husker var de omme på NY ØRUMGÅRD ved hans broder Steffen

LIGESOM sidste lørdag i september var det Skyttefest der var vi alle tre nede i Vingsted og skyde o0g det var også en af PEDERS store dage om aftenen i BALLE forsamlingshus med den medbragte madkurv til fællesspisning, præmieuddeling til de bedste skytter afsluttende med dansen særdeles hyggelig aften.

Ligesom der også var fælles høstgilde for egnen omkring BALLE der havde konerne også madkurven med.

ROERNE blev taget op med en såkaldt snapper først blev toppen skåret ad og på når man tog snapperen tilbage tog man roen op og lagde den i række8 rækker roer gav en kørerække så lå der 2 række med roer og 2 række med top ,toppen var så køernes hovedfoder i hele okt. måned  om vi også insileret top husker jeg ikke.

Men der blev gravet en roekule ud til bederoerne så de også kom  i jorden af hensyn til frosten det var en møjsommelig arbejde megen jord at flytte med skovl så havde det også den fordel at man kunne vælte vognen så de fleste selv kom af vognen det gik godt med vognen der havde 2 heste for. men jeg kørte med en spender og PEDER mente godt vi kunne vælte med denne vogn også , det huede ikke PEDER nu havde han sat sig for at vognen skulle veldte, men det gik ikke med en enspænder vogn på grund af de 2 enspænderstænger  så jeg måtte læsse af med roegreb , men det gik jo også.

Sluttelig var det så kålroerne derfra blev toppen ikke brugt hvorfor ved jeg ikke ,men der var jo 2 slags kålroer BANGHOLM og WiLHELMSBUGER  og den ene slags var der næsten ingen top ved så nok derfor ,men de fleste kålroer var taget op med en maskine til en række  så de lå klar til at blive kørt sammen i kule.

  1. oktober om aftenen afregnede PEDER så med os og sagde ja i holder jo så til middag i morgen, men jeg skal om til STEFAN på jagt i morgen så en af jer jo må så blive og fodre i morgen før i holder sagde KRESTEN det skal Jens nok gøre,

DE 50 kr. jeg var stillet i udsigt glemte Peder, men kom med dem til mit hjem i OLLERUP 2 dage efter og beklagede han havde glemt det.

 

SKREVET AF JENS CARLSEN

VEJLE EFTERÅR 2015.