Landbruget gennem circa 100 år

Efter at  landbruget  gennem de sidste 100 år har forandret sig meget radikal vil jeg i det følgende se at få indsigt i havde det har betydet i det daglige  især på landet som jo førhen stod i skærende kontrast med livet i byerne -.

Engang sagde man at landet flytter til byerne og nu kan det næsten sige omvendt  i det næsten  alle landbohjem   er nedlagt som selvstendige enheder hvor en familie med folkehold levede og havde deres hjem.

Og flere fra byerne så køber de nedlagte steder på landet og får deres hjem der og passer deres arbejde i byerne, mange af disse folk har så lidt dyr heste eller lignende som familien nu interessere sig for.

Men når man tænker tilbage på hvordan en landbofamilie levede og passede de opgaver der nu var i hverdagen der som var det samme om landbohjemmene var store eller små  dagligdagen var den samme året rundt

Men de store landbrug var der jo masser af folk og arbejdsheste for at klare arbejdet dagen igennem, der skulle jo være megen trækkraft til rådighed og det havde man et antal ”Spand” heste til at klare  , som jo var inddelt i hold så hvis man kørte og samlede roer korn  hø eller lignende var der et vist antal heste i hvert hold hvis  der var15 spand heste i alt  så var der 5  spand i hvert hold 5 i marken og læsse 5 på vejen med eller uden læs og  5 læssede så af hjemme i laden eller ved roekulen i roetiden der Oktober –november, et meget slidsomt arbejde hvor alle roerne blev trukket op med HANDKRÆFT venstre hånd og i højre havde man en såkaldt ROEKNIV med den huggede man så toppen fra selve rodfrugterne og lagde dem i lange rækker med top for sig og rod for sig  det kaldtes lå i ”Kørerækker” som nu skulle læsses på vognene og køres sammen, et meget hårdt arbejde som man ikke kunne byde nogen i dag, men dengang tænkte ingen på det jo da sled og slæbte man virkelig  men  træt blev man ikke, man var jo vand til at arbejde hårdt.

på den  måde klarede man roeoptagningen indtil  ca.1960 hvor der så småt begyndte at komme maskiner til at overtage det hårde arbejde

Deromkring 1960  holdt grønthøsteren sit indtog, det var især 2 forskellige  fabrikater   JF Grønthøsteren  fra Sønderborg og Tårup  fra FYN der var de dominerende  ,men den kunne jo kun bruges hvor man havde udskiftet hestene med traktor ,som trækkraft

jo der skulle holde styr på det daglige arbejde og dertil havde man jo en forvalter, som klarede det med at tilrettelægge arbejdet

På sådanne steder var der jo både tit inspektør som stod for alt vedrørende stedet drift og administration altså  Chefens højre hånd , dernæst Overforvalter. Underforvalter samt en masse  landbrugs elever som med tiden blev uddannet til at være forvalter  og så gå den vej i landbruget,  og så almindelige tjenestekarle som når de tjente på disse herregårde blev kaldt ” HERREGÅRDSBØRSTER”

Og disse var tit frygtet og kendt for at lave ballade når der var foreningsbal  i området forsamlingshuse, hvor der nu lå en Herregård med mange karle

Og i staldene havde godset som det jo kaldtes et antal  ”RØGTERE” og malkekoner der klarede opgaven  med malkningen  morgen og somme steder også  malkede man også til middag ,  men hver aften  jo de var meget bundne  af deres arbejde disse malkekone. Malkningen var jo ikke noget man bød mandfolk ,nej det var kvinde arbejde indtil Malkemaskinerne tog over. De fleste steder lige efter krigen 1945.

Under vores slægtsforskning som vi har været optaget af .En del år har vi jo mødt mange store gårde hvor der var over 40 ansatte .det var især på Lolland ved mødte så store bedrifter På Lolland var vi flere gange og der lejede Elmi så en feriebolig så derfra tog vi så ud til de stedlige lokalhistorier og der udvekslede oplysninger

Arbejdstiden var gerne lang ,men til gengæld var lønnen ikke stor altså arbejderne fik ikke stor dagløn

Og tit havde de jo barnevognen med i stalden medens de malkede. Men man kendte jo ikke andet

. Malkekonerne var tit og ofte koner hvis mand også var ansat på stedet, som det der kaldtes  ”HUSMAND” altså nogle der arbejdede ved alt mulig på stedet og gerne når de kom til et sted blev der i lange tider det kunne jo være børn i familien som jo så gik i skole  i den stedlige landsby    og så næsten groede fast der på stedet. Ja dengang det først indtil 1900 tallet var det jo besværlig at komme omkring fra den ene landsdel til den anden.

Mange   af Herregårdene var det jo langt ud til de marker hvor køerne græssede om sommeren så der kørte man med hest og vogn med malkekonerne og deres spande på vognen ud i marken  morgen og aften for at malke i marken ,det sparede jo tid med at lade køerne  gå i marken og ikke drive eller trække den hjem til malkningen.

Men det siger sig selv der har jo været megen liv på steder med så mange daglige folk og sikke madgryder der skulle til og dygtige piger til at lave maden. Så der blev også tit opstået kærlighedsforhold når så mange unge var samlet på et sted.

Men der har også været et særlig sammenhold på disse ret store gårde ellers fik man jo ikke hverdagen til at fungere, men også standsforskel mellen de ledende og så det arbejdende folk

Elmi og jeg så tit under vore slægtsforskning , at der var over 40 ansatte på en herregård så der var noget at holde styr på ,men alle vidste hvad arbejde de nu skulle klare så hverdagen skulle jo fungere.