Bryllup på Landet 1950

Tak for indbydelsen til at komme her og fortælle lidt i aften og da emnet var frit har jeg valgt at fortælle om bryllup her på egnen for ca.70år 60 år siden,

Ja jeg lige starte med at fortælle om et bryllup i 1940 hvor jeg var brudedreng

som det jo hedder  jeg skulle sammen med en pige på 4 år gå bag brudeparret og holde i sløret og det var jo en sand oplevelse husker jeg og det er blevet fortalt os mange gange at pigen og jeg løb med hinanden i hånden hele aftenen og vi dansede heletiden med hinanden lige til vi faldt i søvn på vores mors skød

Og der var en mand som ville drille mig med at så ville præsten også gifte mig og pigen og vi vædde 25 øre om vi blev gift

Men jeg husker også min mor var meget stolt over at hendes dreng var valgt til dette

 

og så snart højtideligheden i kirken var ovre forlangte jeg de 25 øre af manden og det glemte han aldrig

jeg mener selv jeg har belæg for at fortælle om bryllupper på vores hjemegn Altså som det var skik og brug dengang

Og med små indfald ind imellem

 

 

 

Da jeg selv i mange år fra omkring 1949 -1960 hjalp ved mange fester i Balle forsamlingshus især Bryllupper og Sølvbryllupper da der dengang ikke var så almindelig at fejre runde fødselsdage

dog ikke være sagt at der slet ingen blev fejret i forsamlingshuset

 

Når jeg siger at have hjulpet til ved store fester der var de dengang ganske almindelig at egnens unge var til rådighed med at servere ja det var ligefrem en vis prestige i at blive spurgt om at hjælpe til ved serveringen. til en fest

 

Og hvis det var tjenestefolk som var fremmede på egnen der hjalp, var det jo tegn på at det var velanskrevne unge.

 

Før den tid var det gerne de yngste naboer og venner til de som holdt gildet der hjalp ved fester i forsamlingshuset

 

Men jeg har valgt at tale om min søster Bryllup som fandt sted i 1951 og jeg deler det op i 2 dele et hvad der gik forud i hvad der skete af forberedelser i Hjemmet I Ollerup

 

og 2 Selve brylluppet i Balle valmenighedskirke og festen i Balle Forsamlingshus

.

Den gang som nu skulle der også to til for at blive gift og det skulle være et af hver køn

 

Nu til dags er det jo ikke nødvendig, at brudefolkene er af forskellige køn. Det ses der jo ikke så¨nøje på i dag

Men nok det almindeligst.

 

Men det første er jo at man har en at gifte sig med

og i min søsters tilfælde skete det på følgende måde

 

At der jo var noget der hed ”DE danske Ungdomsforeninger” og de havde jo en forening i næsten alle sogne i landet her i Bredsten sogn var der en da 2 et i Bredsten og et i Balle

 

Når jeg siger næsten alle sogne tror jeg ikke der var nogen i de stærk indremissionske sogne, men ved det ikke med sikkerhed

 

Men her var som sagt 2 foreninger i Bredsten sogn

Os også de andre

sagde man fra begge sider

Men lad det nu ligge

Alle her ved nok hvad jeg mener.

 

Men begge foreninger havde møde hver anden torsdag så kom de jo ikke i konflikt med hinanden så det fungerede perfekt og forholdet var også fint da de tit holdt fælleds argensermanger

 

Og hvert år var der så landsmøde i DE danske ungdomsforeninger et eller andet sted i landet og dette år var det på Lollands Højskole og der blev så udvalgt 3-4 fra hver forening til at deltage og det var jo lidt Prestige at komme med der

og her fra sognet var der vistnok 6 piger det ville Cykle derover nu var Cyklerne jo i en sådan stand de kunne klare den lange tur. Til Lolland

 

det var i juli måned jo før høsten

så forsømte man jo ikke høstarbejdet

Pigernes arbejdskraft skulle jo gerne udnyttes det var jo billig arbejdskraft

 

Og ved ankomsten til højskolen  der midt på eftermiddage blev der jo i traditionen tro budt på kaffe.

Nok i gymnastiksalen

det siges jo det er den bedste måde at ryste danskere sammen på

altså et veldækket kaffebord

 

Og ved den anledning kom min søster til at sidde over for en ungersvend fra Sønderjylland og hvad der skete ved jeg ikke.

men de fulgtes ad livet ud efter dette kaffebord

Og det er det jeg vil fortælle om

 

Så efterfølgende 1.nov (Alm skiftedag) skulle min søster absolut til Sønderjylland for at tjene som det dengang hed tjenestepige på en gård og fik også plads på en egn i nærheden af landsbyen Felsted

Hun havde nu været Husbestyrerinde hjemme 1 års tid, men vores far var også sådan indstillet at hun skulle ud og se livet ude fra og lære nyt.

Min bror og jeg skiftedes også til at være karl hjemme og så have plads hos fremmede for at lære og se noget nyt altså hverandet år ude og så hjemme næste år

 

Og så måtte der jo fæstes en anden husbestyrerinde hjemme ja husbestyrerinde havde vi jo i mange år både før og efter mors sygdom og død i 1946, og det var gerne en voksen pige der var forlovet og så lige ville prøve kræfter som selvstændig

før hun skulle være kone i sit eget hjem

 

Men min søster havde som før omtalt fået plads nede i Sønderjylland

 

Og da det kom Pastor Brandt i Balle for øre var han ved min far at der skulle hun sandelig passe godt på sig selv da det var lige i de tysksindes hjerte

 

ja det var dengang kun 30 år siden det var blevet dansk?? Så tyskerhadet var ikke forblommet endnu og 5 år efter krigen ophør.

 

Men hun kom derned og blev så dernede i 53 år

 

Jacob som ungersvende hed havde forpagtet sine forældres gård med henblik at overtage den når tid kom.

Så næste sommer blev der bygget Aftægtsbolig på gården og nu startede forberedelserne til Brylluppet.

og der blev jo som skik og brug var der på egnen lavet Aftægtskontrakt efter alle kunstens regler til Jacobs forældre

Ja det var jo især alt det som de unge skulle aflevere hvert år til Jacobs forældre  at naturalier og rede penge  og de gamles rettigheder på gården

 

Der skulle jo hjemme i Ollerup sørges for alt hvad gården selv kunne levere til brylluppet af egen avl det være sig afgrøde fra marken kål kartofler guldgrøder m,

Samt Æg mælk Høns til suppen ja kortsagt alt så der skulle jo tænkes langt.

Brændsel tørv og træ

 

Jeg husker også at vi lejede Kreutz en dengang daglejer

til at sortere de små kartofler fra til brunede kartofler det tog en hel eftermiddag så efter nutiden ville det være nogle dyre brune kartofler??

 

 

Ligeledes skulle de 2 familie jo aflægge besøg i hinandens hjem

først var hele Jacobs familie på besøg hos os i Ollerup og jeg husker at alle sejl var sat til for at sige det på jysk,

 

men en dejlig dag husker jeg hvor de 2 familie lige skulle lære hinanden at kende

og det jeg husker bedst var at de sønderjyske gæster undrede sig mest over var at vi her på egnen kun havde en14 tommer tærskeværk  dernede var det en prestise i at have en meget stor tærskeværk

 

og Ellen Brunbjerg var jo bestilt til hele dagen hun var vores mangeårige kogekone.  Så hun tog sig af det kolonariskre

Og så var den side i gode hænder.

 

 

Derefter var vi så en tur til min Søster kommende hjem eller familiens hjem og det blev også en dejlig dag blot talte

Jacobs far meget og det var så tysk han havde været med i krigen i 4 år i første verdenskrig tvunget på tysk side

 

han var selvstændig gårdejer da han blev indkaldt og var 22 år ganmmel

og så var der nogle økonomiske fordele for ham når og hvis han kom hjem efter krigen.

hvis han kom levende hjem

 

Idet gælden på gården var indefrosset så længe han var i krig

Han var med båre i Rusland men mest i Frankrig og især med omslaget om ALSAT

Hvis ikke han kom til militæret da han blev indkaldt ville han blive arresteret og tysk stat havde tage gården fra ham, så han havde jo ingen valg

Han mistede 2 fingre ved kampe ved Alias i Frankrig og hans krigserstatning som udbetaltes livsvarig kunne betale Gårdens renter og afdrag.

Det var jo da en plaster på såret

 

Han forældre havde passet gården i alle disse år han havde været i krig,

 

og naboerne fortalte at de aldrig brugte penge, men lagde pengene kommode skuffen og der lå alle mælkepengene fra de 4 år, da han kom hjem fra krigen

 

Og hans mor sagde altid æ pæng skal lig til Carl komme hjem fra krigen

Ja i dag tænker jeg tit bare man dog havde forstået det halve af hvad han fortalte var det dejlig ,men når han kom i gang med at fortælle omkrigen blev det automatisk tysk

Blot et lille sidespring

 

Vi blev flot modtaget da vi ankom og for at finde det rigtige sted lovede Jacob at han ville hejse flaget så vi havde noget at køre efter, men han havde ikke tænk på at Flagsnurren var, råden så flaget hang i Æbletræet, men vi fandt det da, og

Her til eftermiddagskaffen fik vi det helt store Sønderjyske kaffebord med 8 slags lagkage som blev sendt rundt hele tiden.det var bare med at spise

O g Carl Jørgensen som svigerfaderen hed ville jo fortælle om egnen der og jeg husker han sagde at os konservative her på det gode jord har det jo godt

men de fattige  på æ sandjord i æ vestersogn har det ikke så godt,

 

Så os her må jo betale alt det gode de får i æ fattig ende af sognet

men de bestemme altiong da de få r 4 mand i sognerådet og vi må nøjes med 3 og det pinte ham meget

 

Nu skulle datoen så bestemmes få brylluppet og det blev så bestemt 8-12 -1951

Så kunne min søster blive i sin plads til Nov. Det var jo ikke godt hvis en ung pige skulle af pladsen før tiden for at blive gift!

Hu ha hvad så?

 

Hun kom så hjem til Ollerup 1.nov.

Og så få udstyret i orden.

Og det var noget vores far holdt hård på at der ikke måtte mangle noget. I hendes udstyr

han havde jo kun 1 datter så nok derfor

 

 

Brudekjolen skulle jo også købes og da vi jo ingen Mor havde, blev det vores Moster BIE her  der blev det betroet og moster og min søster tog så rutebilen til Vejle en eftermiddag

 

Med besked fra far at Kjolen skulle købes hos IC Sørensen eller Niels Bentsen

jo det var forretninger MAN kom i.

 

Og der skulle jo købes andre ting når de nu var derude af udstyr der måtte jo ikke

Mangler noget.

søster havde vist nok været en tur i vor fars tegnebog tror jeg nok

 

Og min søster skulle så byde moster på kaffe og der var 2 Konditorier i Vejle dengang den billige på hovedgaden og så CF Christiansen på Kirkegade der skulle de drikke kaffe ikke noget at diskutere, der var dug på bordet vidste far så koste hvad det vilde.

 

Jeg tvivler nu på min Far havde været på nogen af dem, men at der var forskel vidste han

Jo gamle Karlsen mente det skulle være i orden.

 

Så skulle gæsterne jo inviteres 210 personer til kirken med efterfølgende fest i forsamlingshuset + 100 af egnens unge til om aftenens til kaffe og dans og det skete ved at Far ringede rundt jeg tror ikke Skriftlige indbydelser var på mode dengang

 

og de nærmeste i sognet Red min bror rundt på hest og bød til bryllup jo han var iført Lange ridestøvler spidsbukser samt en flot opsadlet hest. Det var jo som det skulle være.

 

Nu skete det så at der Udbrød Mund og Klovsyge og det ramte også os i Ollerup så hele festen måtte udskydes i 8 dage og det betød jo at gården skulle isoleres fra omverden i 3 uger så det kom jo som en uheldig ting

 

Udstyret var ved at være Ok og så lagt til skue i Den store stue, det var det skik at nabokonerne kom en aftalt eftermiddag for at beskue det,

Ja en pudsig skik. Den er vist ikke mere

Og selvfølgende efterfølgende kaffebord, man skulle jo da ikke gå forgæves.

 

Og min søster som stolt viste det frem sagde at en kone havde sagt

ja det her kan Karl Karlsen godt være bekendt og sende sin datter ud af hjemmet med

Så det var jo godtaget.

 

Det kom jo noget på tværs med den mund og klovsýge og det gav jo noget besvær, men for min far også en oplevelse som han gerne fortalte om længe efter

Og aldrig glemte

 

den morgen posten kom med et højtideligt brev fra Politimesteren i Vejle om at nu var gården fri og folkene kunne igen færdes frit omkring og at Far skulle aflevere de Påbudskilte som var opsat omkring Gården skulle,

hurtigst mulig at aflevere ved landbetjenten i Bredsten.

 

Så tog far straks cyklen og af sted og bankede på til betjenten og da betjenten så det var min far fløj han i hoved på far og skældte ud at han havde at blive på gården til han havde givet ham og folkene fri,

ja sagde min far politimanden var meget ubehagelig mere en som han plejede, og det sagde ikke så lidt

han var godt kendt for at vær en ubehagelig fyr

 

men far bad ham falde ned, men det blev han ikke mere medgørlig så tog ubehaget først fat af og skældte mere ud

så tog far brevet fra politimesteren op af lommen og viste ham og min far sagde da blev han noget flov.

Ja det var lige et sidespring.

 

Da far forlod kontoret sagde han!! Hvis du skal snak med mig igen bedes du have en ordentlig opførsel. ellers vil a sku æt snak mæt du tiere

Så han fik da det sidste ord

 

Man skal jo som Møllehave siger også se det positive.

 

Hans min bror som på det tidspunkt var karl hjemme skulle køre til Balle med sagerne alt hvad kogekonerne nu skulle bruge

14-12 dagen før festen var det jo også skik og brug at naboerne lavede æresport og det var også en oplevelse tidlig morgen kørte 3-4 mand i skoven med hest og vogn efter at pynte grøn og der skulle jo gerne være nok til æresport og Guirlander alt efter hvor lange de nu skulle være, men en ting var sikker,

 

på hjemvejen var, der gerne en kone der bød på Formiddagskaffe og det var jo ikke så galt

 

Vognen med pyntegrønt blev så afleveret der hvor nu Æresporten skulle bindes ved den nærmeste nabo

og der mødte så naboerne ved et tiden ca..-30 naboer, så gik man i gang med at binde æresport og guirlander

og en del til at snakke og det var gerne de samme hver gang

 

Og husmoderen der skulle så have alle ind til kaffe jo i holdvis.

 

 

ved 16 tiden var man så færdig og alle skulle nu hjem for at fodre og malke for igen at mødes hurtigst mulig og bære eller køre æresporten til Brudens hjem hvor det så blev opsat og pyntet

for nu skulle alle så inviteres ind til aftensmad så der kunne jo nok blive fuldt hus og maden bestod af ja det kunne jo være forskel, men hos os flæskesteg med efterfølgende Mellemader med forsk pålæg ost kaffe og nybagt kringle før enhver gik til sit.

OG alt dette sørgede kogekonen Ellen Brunbjerg for

og nu skulle der så gøres klar til selve dagen

 

Hvor der kom ca. 20 til frokost kl 11 der iblandt 2 hold gl. husbond og madmor da de altså konerne skulle pynte Bruden og da de begge havde biler ville gøre den gestus at køre til kirken og efterfølgende fotografering i Vejle.

Med i de 20 var den nærmeste familie + mælkegildelaget (Ja hvad er det)

 

Min Bror Hans og Jeg skulle efter frokosten cykle til Balle for at tage imod gæsterne fra Sønderjylland og de kom i en Rutebil da en af naboerne var så frisk at han kunne køre en så stor bil

Og det var de andre meget optaget af

 

de kom også rettidig og vi inviterede dem på en kop kaffe i den lille sal i forsamlingshuset og jeg husker de var meget optaget af turen helt her op og tænk sagde de for 2½ time siden kørte vi fra Åbenrå. Ja han var oppe på 45 km. i timen havde en set

Jo det var da en udflugt der var vær at deltage i

 

Og jeg husker at de fleste naboer dernede fra gav sølvtøj i brudegave med deres egne navne graveret på det havde vi aldrig set før.

Det var det der skete hjemme

Så nu er det selve festen

 

 

 

Dagen før festen som nu var udsat til 15.12 skulle alt hjemmefra jo køres til Balle forsamlingshuset med hest og vogn

Til Kogekonerne 4 stk +1 opvasker.

samt hen mod middag kom så opvarterne som jo bestod af egnen unge piger og karle, Karlene tog i skoven efter pyntegrøn og Pigerne skulle ”som det hed Spritter poreselenet af

man fik eller lejede Lånestellet i Brugsforeningen som jo lå lige overfor forsamlingshuset

4 af opvarterne var lejede, mod betaling. De skulle arbejde så længe festen varede

de frivillige var færdig når dansen begyndte

 

Samt skulle pigerne også trille ”Rundboller” ja der skulle laves godt og vel 23 000 kød-mel og rundboller, som jo alle blev lavet i hånden

 

Samt alt det andet som kogekonerne havde en fantastisk evne til at alt fungerede perfekt.

 

Der var jo meget som skulle klares

når så karlene kom fra skoven og der var pyntet salen op skulle de så stille borde an og der var altid en der var bedst kendt med hvordan det skulle gøres for at få plads til de indbudte

 

Der skulle jo også være tid til at drikke kaffe og spise til aften jo det var en hyggelig stemning blandt opvarterne (det skal jo lige siges at der jo var personer af begge køn og det gjorde jo det ikke mindre interessant for unge mennesker ) som jo som regel kendte hinanden fra dagligdagen.

 

Aftens mad var vidt forskellig efter hvad værtsfolkene nu havde bestemt det kunne være man skulle sutte Hønsevinger eller halse det var nu ikke så stor afsætning i disse.

her tænker jeg på de gilder jeg har hjulpet til ved

 

Man ville hellere hvis der var bestilt engang medisterpølse hos slagter Jensen

 

Jeg husker far sagde til kogekonen Helga sørg nu for at i alle får noget godt at æde!  for a vil dæleme æt ha at æ opvartere  sidder og sutter vinger og halse ved mit gilde.

Og det passede kogekonerne godt der blev så købt kød hos slagter Jensen i Balle

 

 

Nu var vi så kommet til den tid hvor gæsterne begyndte at samle sig til i Kirken, men jeg husker også at de fleste gæster skulle lige en tur til vor mors grav med en lille pynteblomst

Og det gjorde jo en vis indtryk på os.

En sådan dag mangles en mor særlig kan man vist godt forstå.

Og jo ældre man bliver, ser man hvad det har betydet med et hjem uden mor

 

De kirkelige handlinger er jo nok som i dag

og så skulle der jo hilses på og Brudeparret skulle til fotograf i Vejle og der kørte min søsters tidligere Husbond og madmor en gårdmands familie omme øster fra, og min svoger fortalte bagefter at manden havde underholdt dem med at snakke om sine røde køer og kontrolforeningen hele vejen til og fra Vejle

og min svogers kommentar

var da han fortalte det bagefter

Hvem fanden tænker på røde køer på sin bryllupsdag.

 

De kom så tilbage fra fotografen og gæsterne havde fundet plads ved bordene der var jo ikke megen udenomsplads i salen

 

Og Musikken, Marius og Ingeborg fra Bredsten samt deres mand fra Give sørgede for musikken og når de spillede op til Bords ja det var en sand fornøjelse af højtid over deres musik

( de havde aftalt at spille 12 timer for 180 kr. og så 5 kr. i timen hvis de skulle spille mere)

Nu blev suppen så båret ind og stod ud for den stabel tallerkner som var sat så det passede med personerne og den kone som sad bedst for øste så suppen op klarede det

 

 

og der gjaldt den udskrevne regel hvis ikke suppen slog til, til hele omgangen skulle opøserkones mand havde det sidste suppe i tarinen før den igen blev fyldt op.

 

Men før der blev begyndt på at øse suppen op havde vores far budt velkommen på behørig vis og Præstesparet som altid sad over for Brudeparret og far havde øjenkontakt og så sang præsten for på en vers Der hed ”Regn os til dit vennelag” dette vers blev brugt i rigtig mange år i Balle før spisningen.

 

Så nu gjaldt det så om at få noget at spise suppe, tarteletter med høns og asparges svinekam med tilbehør og sluttelig Is fra Bager Ane (2,80 ker pr litter) med Jordbærsovs til

jordbærrene jo var avlet hjemme på gården og frosset i den Nye andelsfrysehus i Ollerup som lige var bygget

 

alt imens der havde været taler og sang

I den tid spiste så køkkenpersonalet så i den lille sal.

Marius og Ingeborg samt manden fra Give havde naturligvis spillet under hele middagen og os der husker deres underholdnings musik glemmer det vist ikke.

Nu til slut blev der så serveret en kop kaffe med småkager til

.

Og så trængte gæsterne også til at strække benene det var jo mange som sad sådan at de ikke kunne komme fra bordet under hele middagen.

 

Og så fik opvarterne travl med at rydde poreselenet af bordet og opvaskerne kunne komme i gang lige ledes Kogekonerne med at få maden ryddet til side og Bordene skulle ryddes ned under senen der havde de deres plads.

 

Gulvet skulle fejes og der var nu ankommen alle de unge som var inviteret til kaffe og dans ca.100,unge der var jo mange karle og piger på gårdene dengang og

 

Ja i Ravning var der 76 karle og piger der omkring 1950 har jeg hørt

 

forretningsfolk som havde sendt blomster blev også indbudt det var der gerne en bestemt der havde til opgave og få set efter hvem der nu var blomster fra og få dem inviteret.

Og når Musikken havde spist

 

Blev der så spillet op med en rheinlænder polka som opvarterne dansede;(Sommetider med kogekonerne først, men de ville helst være fri )

 

Så dansede man i rangorden hovedbordets opvartere først og videre fremdeles

når så dansen sluttede, stod opvarterne stille og så

Klappede alle gæsterne som tak for god opvartning.

 

denne dans kaldtes at feje gulvet

 

Så var det brudeparret der nu dansede brudevals og næste 2 danse var forbeholdt det nærmeste med den nye svigerfamilie.

 

Så kom det altid fra Marius: Alle kan deltage i dansen og så er der Kaffe til de sidst ankomne i den lille sal.

Som strømmede til da der jo var flere hold.

 

Så snart alle havde fået kaffe gik man i gang med det man i dag kalde natmad som gerne bestod af Oksekød som der havde været kogt suppe på i en ”skarp” brun sovs med kartofler efterfølgende mellemader, kringle og kaffe,

 

Men der var jo mange hold der skulle til når godt. 300 gæster skal bespises i den lille sal

 

I dag forstår jeg slet ikke det kunne lade sig gøre med så mange gæster

 

Og der var jo altid danset en lynche 2 gange 6 tur og ellers var det Solskin om bord der var det foretrukne musikstykke netop den aften

Og det blev en hel landeplage altså¨ solskin om bord

 

Kl 05 sluttede festen og min bror og jeg hastede hjem i stalden fodrerede og malkede

For igen at cykle op i forsamlingshuset nu skulle oprydningen jo i gang

 

Alle opvarterne med forældre skulle efter gammel skik inviteres til det man kalder andendagsgilde suppe steg og kaffe og kringle kl 12 søndag middag

.

Og det var gerne nogle hyggelige timer der

Og der kom så en del nabokoner og hjalp til også

 

Samt alt jo skulle ryddes til side og bryllupsgaverne pakkes ned så de dagen efter sammen med alt udstyret skulle fragtes der ned til det nye hjem i Bolderslev og den tur stod Johannes Hansen vognmand i Balle for sammen med far.

 

Søndag hen mod aften rejste så brudeparret med toget hjem til Bolderslev det var jo før vi fik bil eller bil var først almindelig det kom først i 1953 på vores egn det smittede vist mellem naboerne i Ollerup det år med at købe bil

 

Og jeg tjente det år i Vestjylland og havde ved fæstesmåleet betinget mig fri til brylluppet

Og rejste så derud søndag aften og skulle så gå op til gården

 

den første gård på vejen, men 3,8 km op til gården. Så det var øde

skal jeg mene

og på vejen hørte jeg noget der puslede det var gårdens 6 heste der var brudt ud af indhegningen der om eftermiddagen jeg fik fat i en og de andre fulgte så med og da jeg havde bundet dem i stalden og fodret dem

 

kom manden ud stille og rolig i det han sagde ja jeg så godt de forsvandt ”Sønderud

i eftermiddag, men tænkte du kom jo da hjem så kunne du jo tage dem med for så var jeg jo fri for at tænke på det, sagde manden ja det kaldes vist besindig vestjyde

 

have deres ”opvartergilde” som bestod af aftensmad kl 18/30 og så havde de gerne en hyggelig aften og de fik en lille Festen var endnu ikke færdig da Alle opvarterne skulle ting for hjælpen karlene muligvis et halstørklæde eller en samfundshjælper pigerne ja det husker jeg ikke, men nok et eller andet ikke for dyr ting.

 

Livet på gården dernede i Bolderslev gik som på alle andre gårde dengang

blot var min svoger Jacob meget forudseende med mange ting og 1972 havde han gået med tanken om at bryde med landbruget og i al stilhed havde han aftalt med en nabo som ville forpagte jorden og en handelsmand om at købe besætningen og maskinerne var også solgt

alt skulle først gå i orden den dag Jacob fik arbejde som han mente at kunne trives ved og ret hurtig kom han ind på Elværket i Åbenrå og her stortrivedes han virkelig

.

Han døde pludselig i 1998 og gården blev solgt til jordlovsudvalget med en stor omskiftning til følge. Gården er ikke mere og jorden fordelt mellem naboerne Og min søster flyttede til Røde kro nogle år så tog hun springet til København hvor alle 3 børn havde bosat sig

Så nu stortrives hun der.

 

 

Smeden i Nakskov som vi mødte under vor slægtsforskning

 

 

 

 

 

 

,